Champagne brød

Til nytårsmaden kan lidt let brød være et godt supplement og hvorfor så ikke skiftet vandet i brødet ud med champagne, det er trods alt til nytårsaften. Champagnen giver en let syrlighed og duft til brødet.

Champagne brød
Godt nytår

Dette brød kan laves som det passer til maden. Jeg har valgt at lave noget af dejen i forme til små kuvertbrød og noget af dejen som store baguettes. Brødet er lavet på manitobamel.

Der bliver 20 boller eller 3-4 brød ud af denne opskrift og de kan laves med og uden en røremaskine.

Opskrift

·       650 g champagne (Stuetemperatur)

·       30 g gær

·       0,5 dl olivenolie

·       21 g salt

·       1 kg manitoba mel

 

Fremgangsmåde

1.       Bland champagne og gær så gæren er rørt ud

2.       Tilsæt olien

3.       Tilsæt mel og salt

4.       Rør det sammen i 1 min ved lav hastighed

5.       Rør det i 4 min på mellem hastighed

6.       Rør det 3 min på høj hastighed

 Det er bedst hvis champagnen er stuetemperatur, da dejen ellers hæver meget langsomt. Det er ikke nødvendig med en dyr champagne, en billig cava, eller mousserende hvidvin er ganske fin.

Det skummer en hel del når gæren røres ud i champagnen.

1.       Kom dejen i en oliesmurt bøtte eller skål og sæt den på køkkenbordet i 2 timer

2.       Hæld dejen ud på køkkenbordet og fold dejen så meget som den kan

3.       Skær dejen ud til boller, brød eller hvad man gerne vil have

Champagne brød
Champagne brød klar til hævning
Champagne brød
Champagne brød klar til hævning

4.       Sæt bollerne/brødene til hævning i 2 timer på køkkenbordet med et klæde over

5.       Tænd ovnen på 250 grader og sæt en bagesten ind hvis du har en

6.       Spray bollerne/brødene med vand eller drys dem med mel og sæt dem ind i ovnen

7.       Giv dem 5 min på 250 og sæt temperaturen ned til 220 og bag dem yderligere 8 minutter

Tiden herover er hvis det er boller på 100-150 g stykket. Bager man små kuvertbrød i forme som jeg bl.a. gjorde, så skal de sjældent have mere end 8-10 minutter og bager man brød som jeg også gjorde på 400-500g, så skal de have ca 25 min.

Du kan følge med på weekendbagerens facebookside hvis du f.eks. har spørgsmål eller kommentarer til noget med at bage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.