Udstyr og teknik

En side til det som har med bagning af gøre, men som ikke lige er opskrifter. Min tanke om denne side er at skrive om noget af det udstyr jeg bruger som weekendbager, men også om nogle af de teknikker der er gode at kunne når man bager forskelligt brød og kager.

Udstyr

Herunder er et billede af langt det meste af mit bageudstyr.

Bageudstyr

Det er dog ikke alt man behøver, så her en gennemgang af de mest anvendelige ting for at komme i gang.

Vægt
Vægt

En vægt er et must. Den eneste rigtige måde at veje sine ingredienser er på er via en vægt. Dette gælder også vandet!! Jeg har en billig vægt som kan vise 1 gram og den fungerer fint for mig. Vær altid omhyggelig med at veje ingredienserne af og selvom 6 dl vand vejer 600 g, så vejer jeg det alligevel af.

Skåle
Skåle

Skåle er naturligvis et must når der skal vejes mel og andre ting af, ligesom de kan bruges til at hæve dejen i og en masse andre ting, som fordej, kerner der skal stå i blød eller til at opbevare surdejen. Jeg synes de hvide skåle er for små til at ælte i, så når jeg ælter dej i hånden bruger jeg det blå keramikfad til venstre. Det fad har min farmor lavet meget dej i gennem tiden og det er en smule skrammet. Jeg er dog glad for at kunne fortsætte min farmors tradition ved at bruge hendes fad.

 

Kitchenaid
Kitchenaid

En røremaskine er også en god ide, men rent faktisk kan man ælte langt det meste i hånden. Jeg har en Kitchenaid røremaskine. Det er sådan set en udmærket maskine, hvor man også kan få en god del ekstraudstyr, som ikke har noget med bagning at gøre. En stor ulempe med en kitchenaid er, at bruger man 1 kg mel eller mere, så samler dejen sig rigtig tit omkring krogen og videre op over krogen og det er ikke smart. Jeg har også oplevet nogle få gange, at når dejen er rigtig sej, som f.eks. den til kanelsnurrer inden der kommer smør i, ja så har den svært ved at ælte ordentligt. Samlet set er jeg glad nok for den, men hav dette i mente hvis du skal ud og købe en ny. Personligt har jeg kig på en kraftigere model næste gang jeg skal have en ny, men de koster desværre op mod 10.000, så indtil videre bruger jeg min 5 år gamle kitchenaid.

Målebærger
Målebærger

Et målebæger er ganske nyttigt, selvom man vejer alle ingredienser. Jeg tilsætter ofte salt lidt senere end andre ingredienser og så er det smart at veje saltet af i et lille målebæger. Jeg bruger dem også til vand, altså inden jeg vejer det 🙂

Bøtter
Bøtter

Bøtter er noget af det jeg har mest glæde af. Jeg har en hel del bøtter i forskellige størrelse. De er super praktiske fordi de kan stables og fylder ikke så meget i køleskabet når der f.eks. koldhæves. Jeg har også et par stykker i brug til surdeje (de små af dem) og ellers bruger jeg dem rigtig meget. Jeg ved dog ikke hvor de købes. Jeg har fået mine gennem bagekurser og har ledt med lys og lygte siden for at kunne anbefale hvor de købes. Jeg har kigget hos HW Larsen i København, hvor de har plastikbøtter, men synes ikke jeg så disse.

 

Spartler
Spartler

Spartler er et must når man arbejder med dej. Da jeg begyndte brugte jeg en metal spartel fra et byggemarked. Jeg synes dog at de ret hurtigt fik platter, så jeg har fundet en af plastik. Den er super god og jeg bruger den stort set hver gang jeg bager til at folde dej med og skære dejen ud til boller. De grønne “dejslikkere” havde jeg heller i begyndelsen. Det smarte ved dem er, at de er i et stykke. Jeg synes lagt de fleste er sat sammen af to dele og over tid bliver den utæt mellem de to dele, det gør disse to ikke. Jeg kan kun anbefale at finde en i ét stykke.

 

Knive til at snitte brødet
Knive til at snitte brødet

Knive bruges ikke til at skære dejen ud til boller, elelr at dele den i to, det gør man med sin spartel. Knive bruges primært til at snitte i brød inden de skal i ovnen, så de åbner sig op. Dette giver en god visuel effekt og tillader at skorpen dannes uens og brødet kan slippe af med noget af væden i brødet. Den lille til venstre er en form for et barberblad monteret på en lille plastik pind og har samme formål som de andre knive. Når jeg laver kanelsnurrer bruger jeg dog en kniv til at skære strimlerne ud med. Jeg har en ekstra bordplade jeg bager på, så den må gerne få ridser af en kniv.

 

Vandforstøver og pizzaspade
Vandforstøver og pizzaspade

Vandforstøveren og pizzaspaden er måske ikke 100% nødvendigt som det første udstyr, men det er praktisk. Jeg bruger ofte at spraye mit brød med vand inden det kommer i ovnen, fremfor at bruge mel. Formålet med begge er at holde overfladen af brødet fugtig så længe som mulig, således at skorpen på brødet dannes så sent som muligt. Når først skorpen er dannet, kan brødet ikke hæve mere. Pizzaspaden er ganske praktisk når hele brød skal i ovnen, eller ud.

Pizzasten
Pizzasten

En pizzasten giver et bedre resultat når der bages. De findes i mange variationer og prisklasser. Min kostede 149,- i en isenkræmmer. Formålet med den er, at den er rigtig varm når brødet kommer i ovnen, så brødet får et boost og dermed hæver endnu mere op inde i ovnen inden at skorpen dannes.

Termometer
Termometer

Et termometer synes måske underligt som noget man bare må have, for brød bages da på tid. Ja, det står i alle opskrifter hvor lang tid brød skal have. Problemet er, at ikke alle ovne er ens, ikke alle ovne bager ens, måske sætter man brødet ind i ovnen så snart lampen slukker, måske lader man ovnen stå i mindst 30 min inden der bages osv. Jeg har flere gange bagt brød i den tid det skulle have, men når det blev skåret var det slet ikke færdigt. Jeg har faktisk engang prøvet at der var rå dej inde i midten, uagtet at det havde fået den tid et skulle. Jeg bager derfor altid brød med termometer og af og til også boller. En fordel ved dette er, at man kan prøve andre temperaturer end dem der er i opskriften, måske bage ude i grillen eller på anden måde afvige fra opskriften og alligevel vide at brødet er færdigt.

Hvidt brød (hovedpart er hvedemel) – 99-100 grader i midten

Fuldkornsbrød (hovedpart er fuldkornsmel) – 98 grader i midten

Rugbrød – 97 grader i midten

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.