Monkey bread

Dette er kage, baseret på en gærdej. Den spises bedst lun hvor snask er bedst og pga dens opbygning kan den spises med fingrene, hvilket sikkert er et hit bland børnene. Monkey bread har så vidt jeg ved ikke et dansk navn, så derfor monkey bread.

Monkey bread
Monkey bread

Monkey bread stammer fra USA, er rimelig nemt at lave og den er rigtig god når den er lun. Dagen efter kan man sagtens lune den inden spisning, ligesom den kan fryses ned.

Monkey bread er en masse bitte små boller, der dyppes i smeltet smør, rulles i brunfarin tilsat kanel og lægges i en form, hvor det hæver og bages. Hvis man har tålmodighed kan man få børnene til at hjælpe med at rulle alle de små boller, der er 64 stk.

Der bliver én kage ud af denne opskrift og den kan laves både på en røremaskine og i hånden. Jeg har brugt en røremaskine. Vær opmærksom på, at formen der bruges har en passende størrelse og at bollerne hæver op i ovnen.

Dej

  • 250 g (2,5 dl) lun mælk
  • 100 g (1 dl) lun vand
  • 25 g gær
  • 25 g sukker
  • 10 g salt
  • 25 g smeltet smør
  • 500 g mel

Remonce

  • 100 g smeltet smør
  • 200 g farin
  • 8 g (2 tsk) kanel

Topping

  • Bland flormelis og vand

Fremgangsmåde

  1. Rør sukker ud i mælken
  2. Rør gæren ud i vandet
  3. Hæld vand og sukker i skålen
  4. Bland salt og mel og hælde det i skålen
  5. Hæld smeltet smør i skålen
  6. Rør det i 2 min på lav hastighed
  7. Rør det i 8 minutter på mellem hastighed

Dejen bør ende med at slippe siderne, men stadig være en smule klistret

  1. Hæld dejen ud på bordet og form den til en kugle, hvor den er strammet op
  2. Sæt den til hævning med den opstrammede overflade opad i 1,5 til 2 timer
Monkey bread
Efter første hævning
  1. Smelt smørret til remoncen og hav det i en lille skål
  2. Bland farin og kanel i en anden skål
  3. Smør formen
  4. Hæld dejen ud på bordet og fold den over sig selv nogle gange
  5. Form den til et rektangel på ca 2 cm tykkelse
  6. Skær den i 8 rimelig lige store pølser
Monkey bread
Skåret ud i 8 stykker
  1. Skær hver pølse over i 8 relativt lige store stykker, f.eks. ved at dele den i 2 og hver halvdel i 2 og så hver halvdel i 2 – Det er nemmere end at starte fra den ene ende og satse på at nå 8 stykker når dejen løber ud
Monkey bread
Bollerne rulles
  1. Rul hvert stykke dej til en lille kugle, f.eks. ved at tage den ind i hånden og rulle hånden mod bordet med en rundet hånd
Monkey bread
Undervejs i processen
  1. Dyp bollen i smørret og rul den i farinen
  2. Læg bollen op i formen
  3. Lav først nederste lag og så de næste lag
Monkey bread
Klar til anden hævning

Jeg havde mit smeltede smør i en kop og det var ikke så optimalt, for at tage bollerne ned og op. En lille skål er bedre. Jeg skriver at bollerne skal være relative lige store, men det gør ikke så meget, da der er brug for boller af flere størrelser for at fylde de huller der opstår med sådan en form jeg har brugt.

Hvis man har en form som er lukket er den bedre at bruge end en springform som jeg brugte, så den remonce der smelter i ovnen bliver ved kagen og ikke løber ud i ovnen. Bruger man springform, så sæt en plade ind under formen til det som løber udover.

Monkey bread
Efter anden hævning, klar til at komme i ovnen. Hævet lidt for meget
  1. Tildæk kagen og lad den hæve 1,5 til 2 timer eller indtil den nærmer sig kanten
  2. Varm ovnen op til 175 grader varmluft
  3. Bag kagen i 30-35 minutter
  4. Tag den ud og lad den stå 5 min i formen inden den hældes ud på et fad eller tilsvarende
  5. Når den er kølet lidt, kan den pyntes med glasur

Jeg havde brugt en lidt for lille form, så mit monkey bread var hævet op over kanten og da den kom i ovnen hævede den endnu mere, så en 6-8 små boller blev presset ud af formen.

Monkey bread spises bedst lun, hvor den nemt kan tages fra hinanden og hvor snasken er flydende.

Du kan følge med på weekendbagerens facebookside, hvor der også skrives lidt andre ting end hvad som ender op på bloggen.

Monkey bread
Monkey bread

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.