Boller med kerner

Lækre boller hvor der er halvt så mange kerne i som der er mel. Kernerne giver et smagfuldt brød, med godt bid og en god krumme. Perfekte med et stykke ost.

Boller med kerner

Boller med kerner

Udover jeg ligger inde med urimeligt meget mel, så har jeg også en hel del kerner i forskellige former og synes at jeg ville se om ikke noget af dette kunne omsættes til nogle lækre boller. Jeg har valgt at koldhæve denne dej og lade den hæve yderligere inden den blev bagt.

Der bliver 12-14 boller ud af denne opskrift og jeg har lavet den på røremaskinen.

Dej

  • 450 g vand
  • 15 g gær
  • 300 g hvedemel
  • 300 g Ølandshvedemel
  • 50 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 175 g perlespelt – skal for-koges i 20 min
  • 13 g salt

Fremgangsmåde

  1. Kog perlespelten i 20 min og køl kernerne af under den kolde vandhane, eller lad dem stå og køle af
  2. Rør gæren ud i vandet
  3. Tilsæt melet og saltet
  4. Rør det sammen et par minutter
  5. Tilsæt de tre slags kerner
  6. rør det i 3 min på mellem hastighed
  7. rør det i 4-5 min på høj hastighed
  8. Kom dejen i en oliesmurt bøtte eller skål, som tildækkes og sættes i køleskabet natten over

Hvis man ikke vil koldhæve, men bare vil bage om 2-3 timer, så tilsæt 10 g ekstra gær. Dejen er forholdsvis lind og klistret i begyndelsen, men under den sidste æltning, skal dejen gerne samle sig om krogen og slippe siderne. Dejen ender op med stort set ikke at være klistret.

  1. Næste morgen tages dejen ud af køleskabet og hældes ud på et let meldrysset bord
  2. Fold dejen ind over sig selv nogle gange, men vær omhyggelig med at børste melet af på de sider der foldes mod hinanden
  3. Skær dejen ud til boller og sæt dem til hævning i 1 time – tildækket
Boller med kerner

Efter foldning, klar til sidste hævning

  1. Varm ovnen op til 250 grader og har du en bagesten, sæt den i ovnen
  2. Sprøjt bollerne med vand eller mel og sæt dem i ovnen
  3. Bag dem i 5 min på 250 grader og skru så ned til 220 grader
  4. Bag dem yderligere 9 min på 220 grader
  5. Køl bollerne af på en rist

 

Boller med kerner

Lige ud af ovnen

Hvis man ikke koldhæver, vil jeg hæve dem 2 timer og så lave dem til boller som beskrevet her og stadig lade dem hæve en time når de er skåret ud til boller.

Man kan også bruge andre kombinationer af kerne til denne opskrift og skriv gerne på min facebook side hvis du finder på andre ting med denne opskrift.

Boller med kerner

Boller med kerner

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *